KeyResearch er en dynamisk og innovativ virksomhed stiftet i 2005.


Virksomheden udfører management konsulentopgaver indenfor IT og transport området med fokus på Danmark og EU.


Til virksomheden søges en initiativrig og selvstændig medarbejder, der har lyst til at arbejde som forretningsudvikler på danske og internationale opgaver.


Du vil referere direkte til virksomhedens leder.

 

 

Jobbet...
Som medarbejder vil du indgå i løsningen af de fortløbende managementkonsulentopgaver, men også være allokeret til opgaver vi udfører for en interesseorganisation og for EU. Efterhånden som du opnår erfaring vil du formentlig begynde at generere dine egne opgaver.

Virksomheden har konstant fokus på udviklingen af nye forretningsområder, hvor der ofte indgår en væsentlig komponent af ny teknologi. Da mange af virksomhedens opgaver derfor ligger på den teknologiske forkant, vil du skulle have en god teknisk forståelse, uden dog at skulle i gang med egentligt programmering eller teknisk udvikling.

Der er tale om en meget lille virksomhed, hvor du kan få stor indflydelse på virksomhedens fremtidige udvikling og strategi. Samtidigt stiller det dog også krav til stor fleksibilitet og alsidighed i det daglige.

 

Din profil...
Du har følgende kvalifikationer:

€ Du har en højere akademisk uddannelse indenfor informationsteknologisk eller handelsfagligt område
€ Du har interesse for og viden om samspillet mellem teknologi og forretning
€ Stor faglig kundskab, men også evne til at anvende denne viden i konkret opgaveløsning
€ Vilje til at løse forestående opgaver selv om de ikke altid passer perfekt til dine kvalifikationer

€ Erfaring med udarbejdelse af materiale på dansk og engelsk.
€ Du er i stand til at kommunikere klart på dansk og engelsk med personer på forskellige niveauer
€ Erfaring med projektarbejde
€ Du er venlig, serviceminded og er god til at arbejde sammen med andre.
€ Du er selvstændig, ansvarsbevidst, initiativrig og god til at planlægge.
€ Du har arbejdet nogle år som rådgiver eller konsulent i rådgiver eller konsulentbranchen.

 

Du tilbydes...
Virksomheden er præget af et ønske om stor vækst på et hurtigt skiftende marked. Derfor kan den rigtige kandidat tilbydes et særdeles spændende og afvekslende job, hvor der vil blive rig mulighed for at bevise, at man kan gøre en forskel i et kreativt miljø.

Gode muligheder for personlig udvikling, da dine kundskaber er virksomhedens styrke.

Der er fokus på en løbende forbedring af udviklingsprocessen, dine kvalifikationer og værktøjer og der er en attraktiv gage til den rigtige kandidat.

 

 

 

 

Ansøgningsfrist: 22. august 2011
Ansøgninger sendes pr e-mail til jpk@keyresearch.dk
Ansøgninger skal indeholde selve ansøgningen og CV.

 

Kontakt: 

Jens Peder Kristensen                            
E-mail:    JPK@keyresearch.dk
Tel:          22 23 11 16

KeyResearch
Mallinggaardsvej 33
8340 Malling
www.keyresearch.dk